17-august til 21-august 2026
Med Floraklubben og Nilles Rejser til Harzen
Mandag
Kvart i otte blev vi hentet af naboen og kørt ned til havnen, hvor vi skulle med bussen til Harzen. Der var meget trafik i byen, men vi havde god tid, og der stod allerede en del deltagere og ventede.
Bussen skulle komme kl. 8.30. På havnen kunne vi se skoleskibet Georg Stage ligge ved kajen.
Bussen kom først kvart i ni, og den skulle kun fragte os til Christiansfeld, hvor vi så skulle have morgenmad.
Det gik vældig fint. Vi fik også hilst på vores rejseleder Henning og vores buschauffør Lars, som er nordmand.
Klokken 10 kørte vi afsted. Der var meget trafik og byggearbejde omkring Hamborg. Lige inden vi nåede Hamborg, holdt vi et lille hvil. Det tog cirka en time at komme igennem Hamborg.
Frokosten, som bestod af kartoffelsalat og frikadeller hentet fra Tyrstrup Kro, spiste vi på en rasteplads ved Lüneburger Heide. Det gik fint og uden regn, selvom det ellers havde regnet lidt undervejs.
Vi ankom til vores hotel kl. 18.30. Ved indtjekning fik vi nogle nøglekort, som ikke virkede, så vi måtte ned i receptionen igen for at få dem aktiveret.
Vi fik værelse på 3. sal. I restauranten fik vi fikset et bord til os ti helt nede i den bagerste ende. Der var mange mennesker og rigtig meget støj.
Der var buffet, og det smagte godt. Efter aftensmaden gik vi en lille tur ind til markedspladsen, inden vi gik i seng.
Tirsdag
Jeg var oppe allerede kl. 6.30 og gik ned til wellnessområdet i kælderen, men der var lukket. De åbner først kl. 7. Så vi gik til morgenmad lidt over syv, hvor der allerede var en hel del mennesker. Vi fik, hvad vi skulle have, og kl. 9 var der afgang til byrundtur med vores guide Henning.
Vejret var med os, for det regnede ikke – på nær et par enkelte dryp. Det var en fin tur, og vi fik set og hørt meget om Wernigerode.
Kl. 11 skulle vi køre til banegården. Inden da fik jeg lige taget strømper og sko på, da det så ud til regn. Vi skulle hen til den lille banegård for at køre med et gammelt damptog.
Henning delte billetterne ud til os i bussen. Toget stod klar, da vi ankom, men vores vogn var låst. Togføreren – en dame – kom dog og låste op, så vi kunne komme ind.
Jeg stod på bagperronen af vognen og tog nogle billeder, mens toget kørte gennem landskabet med masser af røg og damp.
Efter togturen gik vi hen til bussen, der holdt lidt fra banegården. Her kunne man købe kaffe m.m., og jeg fik en kop kakao.
Bussen kørte os derefter til en stor dæmning, hvor man kunne gå på en hængebro ved siden af. Det kostede 7,50 euro. Jeg gik sammen med Erik og Bendt Emil, og Ketty og Bent var også med.
Det gyngede meget, og jeg måtte holde fast i gelænderet adskillige gange. Vi gik, som var vi pivstive. Det regnede lidt, men ikke voldsomt.
Efter turen fandt vi kvinderne på et spisested, hvor jeg spiste resten af Elias’ pølsebrød og fik lidt hvidvin.
Herefter gik turen tilbage til hotellet. Jeg gik i spabad, men kunne ikke komme i saunaen, da den var kold. Bagefter blundede vi lidt på værelset.
Ved 17-tiden gik vi ind til byen – først i indkøbscentret og derefter videre gennem de fine gader med de gamle huse. Hos en bager delte vi en sodavand, før vi gik tilbage til hotellet.
Aftensmaden var kl. 18.45. Suppen var tynd og vandet, men ellers var maden fin. Vi fik igen en øl og et glas hvidvin. Efter aftensmaden gik vi en lille tur. Det begyndte at regne, så vi blev lidt våde.
Onsdag
I dag gik vi ned til morgenmad lidt over kl. 7. Marie og Bendt Emil var der allerede. Alt var, som det plejede. Grete så vi ikke noget til – hun kommer altid til sidst. Vi skulle køre kl. 9, og Grete kom et minut i ni.
Vi kørte først til et sted, hvor der stod et mindesmærke for den gamle grænse mellem Vesttyskland og DDR.
Det regnede lidt, men vi gik ud og tog nogle billeder. Herefter gik turen til Goslar. Vejret var desværre ikke med os. Vi skulle være i byen i ca. tre timer.
Da jeg rejste mig for at gå ud af bussen, blev jeg stukket af en hveps lige under venstre øje. Det gjorde av! Elin og jeg gik ned i byen for at finde et apotek. Marie, Bendt, Erik, Lis og Annegrete stødte til. Vi fandt et apotek, og jeg fik en salve til at smøre på stedet. Det hjalp lidt, men det hævede og kløede helt vildt. Der var dog ikke så meget at gøre ved det. Elin havde nogle antihistaminer med, men de lå på hotellet.
Vi gik hen til torvet for at finde stedet, hvor klokkespillet skulle foregå, men det var først kl. 12, det gik i gang. Så vi gik en tur langs en å, hvor der lå en mølle og mange fine, gamle, skæve huse.
Halv tolv var vi tilbage på markedspladsen. Vi prøvede at finde et sted, hvor vi kunne sidde og spise, men det var ret vanskeligt. Borde og stole var våde, og bryghuset, som vi kiggede på, var ikke åbnet endnu. Vi smuttede dog lige ind i kirken, som var rigtig flot, og Erik og jeg tændte et lys.
Udenfor stod vi blot og kiggede og vidste ikke rigtig, hvad vi skulle stille op. Der var efterhånden kommet mange mennesker. Elin og Annegrete gik ud for at finde et spisested, mens vi andre ventede på torvet. Klokken 12 gik showet i gang: Ud af tre porte i toppen af bygningen lige under uret kom figurerne frem, mens klokkerne spillede en melodi. Det varede fem minutter.
Herefter gik vi tilbage mod bussen, men kiggede lige ind i en baggård med kunsthandlere.
Bussen kørte os derefter til en stor udgravning, hvor vi blot så komplekset udefra, mens vi blev siddende i bussen. Turen gik videre til en træskærerbutik, hvor vi gik ind og så alle de fantastiske træfigurer. Der var også udstillet landskaber og en hel mine skåret ud i træ.
Derefter kørte vi til en dæmning. Her kunne man tydeligt se, at der manglede vand – et imponerende bygningsværk. Vi kørte tilbage til hotellet hen over de højeste punkter i Harzen. Sikke en skam, at vejret var så dårligt.
Da vi kom tilbage, gik jeg i spabad og sauna. Aftensmaden var – ligesom de andre dage – ret præget af støj. Vi ville gerne ud at gå efter maden, men havde ikke rigtig lyst, da det regnede så kraftigt. Vi gik dog en lille tur alligevel – uden Marie og Bendt, som var gået op på værelset. Nogle af de andre var sat sig ind i restauranten for at sludre, men da vi ville sætte os hos dem, måned man ikke flytte rundt på stolene. Så vi gik op på værelset i stedet.
Torsdag
I dag skulle vi køre igen kl. 9. Efter det sædvanlige morgenmadsritual gik vi ned til bussen, og Grete ankom lige til tiden. Vi skulle køre til Heksenes Dansoplads (Hexentanzplatz). Der var en svævebane, som vi skulle tage op med.
Det var en lukket kabine, vi skulle sidde i, hvilket Elin ikke var helt tryg ved. Det tog dog ikke mange minutter, før vi var oppe.
Her fik vi en rundvisning. Pladsen ligger oppe på bjerget med en slugt imellem, hvor en prinsesse i gamle dage ifølge savnet sprang over på sin hest, så hesteskoen akkurat satte sit aftryk. Derfor hedder klippen Rosstrappe.
Der var også rigtig mange hekse, der samledes her og dansede hele natten, før de fløj videre til Bloksbjerg (Brocken). Der var mange ting at se deroppe – en hel lille forlystelsesplads. Vi skulle ikke tage svævebanen retur, da bussen kunne køre op til pladsen, så vi steg bare på der.
Derefter kørte vi til Quedlinburg – en dejlig lille by med mange gamle huse.
Efter en rundvisning med Henning gik vi lidt rundt på egen hånd og slog os til sidst ned ved en thai-restaurant, hvor vi fik en suppe og et glas hvidvin.
Kl. 14 kørte vi tilbage til hotellet. Vi blev enige om at tage op på slottet med det lille tog. Vi var dog ikke helt enige om hvilket af togene – det gule eller det røde – da de kørte fra forskellige steder i byen. Men så mødte vi Henning, og han viste os hen til stoppestedet for det gule tog.
På slottet gik vi lidt rundt. Der var gang i noget renoveringsarbejde, så en del var afspærret, men vi fik dog en flot udsigt over byen og det omkringliggende landskab. Der lå en lille café, hvor vi fik lidt at drikke – jeg fik en æblemost og Elin en rabarbersaft.
Det sidste tog ned til byen skulle køre kl. 17.05, men det dukked ikke op. I stedet kom der et andet gult tog, som kørte med rundvisningsgæster. Chaufføren fortalte, at vores tog var brudt sammen, og han vidste ikke, hvornår det kom afsted igen. Så vi maste os blot med ind i det andet tog, alt hvad vi kunne. Det var lidt trangt, men ned kom vi!
Aftensmaden var kaotisk. Bordene stod ikke, som de plejede, og der var intet vand på bordene. Det klagede vi over og fik rykket vores bord, så Annegrete også kunne sidde med for bordenden som de andre dage.
Maden var heller ikke sat frem som sædvanligt. Men vi fik da noget at spise og drikke. Efter maden gik vi en lille tur i byen, inden vi gik op på værelserne og rokkede i seng.
Fredag
Retur til Danmark
Op kl. 5.30. Morgenmad kl. 6.30. Bagage til bussen kl. 7.15. Afgang mod Danmark kl. 7.30.
Turen gik fint med et lille ophold på rastepladsen Lüneburger Heide og til sidst hos Poetzsch i Padborg. Her købte vi to flasker isvin – én til Jørn og én til os selv.
Vi fik frokost på Kløver Es i Hellevad
Vi var i Kolding ved 16.30-tiden, hvor Jørgen hentede os i vores bil.
