10-17. juli 2026
Fredag den 10. juli: Mod Fur og den milde aftensol
Vi kom afsted fra Kolding ved 10-tiden, efter jeg i adstadigt tempo havde hentet rundstykker, lavet morgenmad, vandet blomster og fået pakket bilen. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og det tegnede til at blive en rigtig varm sommerdag.
Vores første stop var hos Kaj og Grete i Horsens. Grete havde desværre brækket bækkenet og var ikke særlig mobil. I stedet for bare at sende en upersonlig hilsen, valgte vi at køre forbi med et par gode flasker rødvin og en kold øl. De blev utrolig glade for overraskelsen og det uventede besøg.
Herefter satte vi kursen mod Viborg ad A13. Vi toppede feriestemningen med at misse afkørslen til Skive, så vi måtte køre hele vejen ind til Viborg, før vi kunne dreje fra. Det gjorde nu ikke noget, for det gav os muligheden for at køre ad nogle utrolig hyggelige, små genveje. Lidt før Skive holdt vi ind på en skøn rasteplads med en fantastisk udsigt over Skive Fjord. Elin havde smurt klapsammen-rugbrød, og vi fik en kop dampende varm kaffe fra termokanden.
Vi landede på Fur ved 15-tiden og kørte straks i Brugsen for at proviantere seks kolde Hancock-øl. Derefter gik turen op til Leo, hvor vi fik nøglerne til vores hyggelige lille kælderlejlighed. Leo var – som altid – ekstremt flink, og snakken gik lystigt. De var netop vendt hjem fra Grønland og havde ovenikøbet lige fejret et nyt barnebarn.
Da vi havde pakket ud og lige pustet ud, kørte vi ned til roklubbens strand. Jeg hoppede i bølgerne til en ualmindelig skøn svømmetur, mens Elin kiggede på – måske en smule misundelig på det friske gys. Efterfølgende gik vi en tur rundt på havnen. Vi lagde mærke til, at festteltet til “Fur Rundt” var blevet flyttet fra selve havnekajen til et grønt område bag legepladsen i lystbådehavnen. Efter endnu et hurtigt smut i Brugsen efter lidt olie, dressing og en flaske Fur-snaps, kørte vi hjem.
Aftensmaden blev indtaget på terrassen. Vi måtte dog trække i trøjerne, for her var ingen aftensol, og det blev hurtigt køligt. Menuen stod på frikadeller med naboens friske kartofler, en god salat og et glas vin. Der herskede en vidunderlig, dyb stilhed med udsigt over vandet. Langt om længe fik vi taget os sammen til at tage opvasken – men aftenen var ikke helt slut endnu. Vi endte med at elske på sofaen, og efter et lille glas natmad gik vi trætte og glade i seng.
Lørdag den 11. juli: Fur Rundt i fuld fart
Tidligt op og i bad! Det var tæt diset udenfor og en kende køligt. Inden jeg tog afsted, drak jeg et hurtigt glas mælk og trak i en langærmet T-shirt. Jeg greb min lille rygsæk, kyssede Elin farvel og kørte ned mod havnen.
Jeg skulle mødes med Bente, så vi kunne gå “Fur Rundt” sammen, men hun var ikke ankommet endnu. Jeg fik betalt mit startgebyr og købte en kop kaffe og et rundstykke. Da jeg satte mig på en bænk ved lystbådehavnen, var det dog lige ved at gå helt galt: Bænken vippede faretruende op, fordi jeg satte mig helt ude på kanten, og desuden var den drivvåd af morgendug! Nå, balancen blev genfundet, og mens jeg spiste, fik jeg en hyggelig snak med en mand på den anden side af bænken. Det var hans anden tur rundt om øen, og han boede oppe på Herrens Mark.
Da klokken nærmede sig 08.00, fandt jeg Bente, der var ved at købe sin indgangsbillet. Præcis klokken otte lød færgen med et højt tudesignal som startskud, efter en af arrangørerne havde holdt en fin tale (det var dog desværre ikke den legendariske, blinde guide i år).
Vi lagde ud i et friskt tempo. Stykket forbi den gamle havn og mod Fur Bryghus bød på et ret ujævnt og besværligt terræn. Ved bryghuset stoppede mange for at købe en øl, men vi fortsatte målrettet mod stranden ved campingpladsen, hvor vi købte en flaske vand. Vi trængte til at sidde ned, men Bente mente, vi skulle fortsætte hen til det sted, hvor ruten forlader stranden. Her fandt vi en bænk ved siden af en flok unge mennesker. Bente spottede hurtigt to damer, hun kendte, hvoraf den ene gik med vandrestave. Vi slog følge et godt stykke, og Bente snakkede i ét væk med dem.
Ved det første toilet måtte Bente ind og tisse, og vi tabte efterfølgende de to damer af syne. Ved rastepladsen ved Langhullerne mødte vi to søde børn, der solgte saftevand og kage. Vi snappede et glas saftevand og fortsatte ned ad Ulstedvej.
Lige inden vi drejede ind på en lille sti, ringede jeg til Elin. Det viste sig, at hun var lige i nærheden, og kort efter kunne vi se hende komme gående imod os.
Nede på stranden gik vi et langt og ret hårdt stykke. Ude på vandet gled en del robåde forbi – de var også i gang med deres egen “Fur Rundt”.
De lagde til ved stranden ved næste stop, hvor der var salg af pølser og vand. Jeg sprang pølsen over og snuppede i stedet en banan og en flaske kildevand.
Efter en velfortjent pause fortsatte vi, men vi kom desværre til at gå forkert. Vi drejede ind i landet i stedet for at følge stranden, hvilket resulterede i en pæn omvej. På et tidspunkt ramte vi dog Færker Hede og gik langs den utrolig smukke Færker Bugt. En fantastisk tur! Ved næste deling fortsatte jeg ligeud mod stranden til det sidste stop, mens Bente og Elin drejede til højre ad landevejen. Nede på stranden var der fuld af liv fra en Summer Camp. Ved det sidste depot købte jeg en kold cola og et stykke kage.
Da jeg skulle skråne væk fra stranden og ind i landet, skete det, der altid sker: Jeg gik forkert. Jeg valgte bare at følge efter en gruppe andre, hvilket viste sig at være en fejl, så jeg endte med endnu en kæmpe omvej. Nå, skidt med det. Jeg ramte landevejen til sidst, tog et hvil på en bænk og fik en sludder med en cyklist. Det sidste stykke ind mod havnen var en ret kedelig og træls omgang asfalt, men jeg holdt kadencen og kom i mål efter 5 timer og 45 minutter.
På havnen mødte jeg Bente, Elin og Kristian oppe ved skuret. Vi fejrede strabadserne med noget koldt at drikke og en fransk hotdog. Der var sort af mennesker, og køerne til mad og drikke var enorme. Elin havde desværre fået rigtig ondt i ryggen, så efter en times tid kørte vi hjem til lejligheden for at slappe af.
Til aften grillede jeg et par kyllingebryster, og Elin stegte de resterende kartofler fra dagen før. Hendes ryg plagede hende stadig så meget, at hun måtte lægge sig. Jeg sad lidt alene på terrassen og nød udsigten over det blikstille vand. Senere fik hun det heldigvis lidt bedre og gjorde mig medselskab, indtil trætheden overmandede mig. Nu ligger jeg her i sengen, skriver dagens oplevelser på min iPad og siger godnat.
Søndag den 12. juli: Vind, bølger og godt selskab
Jeg listede ned til roklubben ved 7-tiden. Her var der allerede fuldt hus på altanen, hvor en masse roere var i gang med morgenmaden. 8 robåde og en flok kajakker lå klar i vandet. Fjorden var smuk, men meget diset.
Efter vores egen morgenmad fik vi læst avisen og tullet lidt rundt. Vi faldt i snak med Leo, hvis barnebarn var i gang med at slå græsset. Lige inden vi skulle køre, inviterede Leo os indenfor på en kop kaffe. Her mødte vi også hans kone, og vi fik en rigtig hyggelig snak, inden vi trillede ned til havnen.
På havnen mødte vi Bente, Kristian og deres søn, Peter. Jeg var lækkersulten efter en softice, men maskinen var desværre i stykker, så jeg måtte nøjes med en cola. Efter en god gang sludder gik vi op til Pias Grønt ved turistbureauet. Vi købte dog ikke noget, men fik vendt verdenssituationen med Pia, som var i gang med at fylde hylderne op. Derefter kørte vi i Brugsen efter vin og grøntsager, tog en lille herresvingom omkring havnen i bilen og kørte hjem.
Eftermiddagen stod i læsningens tegn. Ved 14-tiden lånte jeg Leos elcykel og cyklede ned til roklubben for at bade. Det blæste op, og de store bølger gjorde det til en mindre kamp at svømme, men friskt var det!
Ved 17-tiden kom Bente og Kristian på besøg, og de havde både bøffer og kartofler med under armen. Vi tændte op i grillen, kogte kartoflerne og lavede en god salat med rødvin til. Det blev en fantastisk aften, selvom vinden bed lidt, og det blev køligt på terrassen. Efter masser af god snak sagde vi tak for i aften, og Elin og jeg sad lige og kiggede ud over vandet et øjeblik, inden vi også gik til køjs.
Mandag den 13. juli: Nøglekaos og pandekager på Herrens Mark
Da jeg slog øjnene op, var det stadig blæsende og en smule overskyet. Jeg kørte ned til roklubben for et hurtigt bad, og vandet var stadig utrolig uroligt på grund af den kraftige vind.
Efter morgenmaden og avislæsningen hoppede vi på cyklerne med kurs mod Herrens Mark. Pludselig opdagede vi dog til vores store skræk, at nøglen til elcyklen ikke sad i låsen! Vi vendte om på en tallerken og cyklede tilbage. Leo mødte os i dyb forundring og begyndte straks at lede efter den – indtil det pludselig slog mig, at jeg måske havde lagt den i lommen. Ganske rigtigt; der lå den og lune sig.
Med nøglen på plads cyklede vi i andet forsøg op til Herrens Mark, hvor vi belønnede os selv med lækre pandekager – Elin fik en med laks, og jeg snuppede en med appelsin.
Efterfølgende cyklede vi forbi plejehjemmet for at besøge Jens. Bente havde ringet til Elin tidligere og fortalt, at hun havde været forbi ham, og hun forklarede os, hvilket værelse han boede på. Jens blev utrolig glad for at se os. Han kommer ikke rigtig ned på havnen for at sidde på bænken mere; han er trods alt blevet 92 år og har mistet det sidste gran af mobilitet efter at være faldet et par gange. Vi havde en rigtig god time sammen med ham, inden vi cyklede ned til havnen. Her bestilte vi en æblemost, som det dog tog en mindre evighed at få serveret.
Eftermiddagen blev brugt på afslapning med hver vores bog, og aftensmaden stod på saftigt kyllingebryst med kartofler og salat.
Tirsdag den 14. juli: Vingegaard, John Mogensen og havneidyl
Klokken 7 stod jeg igen klar ved roklubben. Vejret var skiftet fuldstændigt: Solen strålede, og vandet var blikstille uden en eneste bølge.
Bente ringede senere og spurgte, om vi skulle mødes ved skuret til middag. Det var vi helt friske på. Vi tog bilen, da Elins ryg stadig drillede, så hun ikke havde lyst til at cykle. Først tog vi dog en lille sightseeing-tur forbi det hus, som Jonas Vingegaard har købt – det var nu ikke noget særligt at kigge på. Derefter kørte vi til Havens Deli, hvor jeg fik en lækker iskaffe med en kugle vaniljeis, mens Elin snuppede en traditionel iskaffe.
Vejret var blevet rigtig varmt og lummert; den slags vejr, der lugter lidt af torden. Efter kaffen kørte vi forbi Brugsen for at pante flasker og købe lidt grønt til salaten.
Bente sad allerede klar ved skuret, da vi ankom. Jeg gik op for at købe to flasker æblemost, hvilket igen tog en krig, da der kun var én ekspedient, og madbestillingerne tog lang tid. Vi sad og hyggede os med udsigt over havnelivet, og efter et stykke tid dukkede Kristian også op. Han havde været hjemme og grave friske kartofler op, og han havde måttet vente tre kvarter på færgen på grund af den massive kø.
Ved 13-tiden kørte vi hjem til ferieboligen og spiste frokost. To timer senere kørte vi ned til kroen for at høre en John Mogensen-kopiduo. De to musikere gjorde det faktisk rigtig godt og skabte en fantastisk stemning!
Vi skulle ikke spise der, så da koncerten var slut, kørte vi tilbage, og jeg listede ned til stranden for en hurtig svømmetur. Vinden havde rejst sig igen, og der var kommet pæne bølger.
Til aften grillede vi pølser og resten af kartoflerne, som fik selskab af en frisk salat. Vejret var helt fantastisk, og vi sad længe på terrassen og nød den smukke udsigt.
Onsdag den 15. juli: Mod Løgstør og den frie vinbar
I dag gik turen videre mod Løgstør. Efter mit faste morgenbad ved stranden og en god morgenmad fik vi pakket vores ting sammen. Solen skinnede fra en skyfri, blå himmel, og der var ikke et vindpust.
Efter pakning og rengøring sagde vi farvel til Hanne og Leo. Midt i det hele dukkede deres svigerdatter og barnebarn op – hende, der var blevet påkørt om mandagen. Hun så heldigvis ud til at være okay efter omstændighederne. Vi betalte for os og kørte mod færgen, hvor der var en smule ventetid, inden turen gik mod Hvalpsund. Her ventede vi i 20 minutter, før færgen sejlede os over på et lille kvarter, og så var der fri bane mod Løgstør.
Undervejs holdt vi ind ved en hyggelig rasteplads, der lå i forbindelse med en stor genbrugsforretning, og spiste vores medbragte frokost i de skønneste omgivelser. Da vi ankom til Løgstør, kørte vi direkte ned til havnen og gik en tur i de hyggelige gader.
Ved en lokal bager satte vi os og delte en kold flaske æblemost.
Vi tjekkede ind på hotellet klokken 14.30. Man skulle bruge en digital kode for at åbne døren til værelset; det gik smertefrit første gang, men da vi havde hentet bagagen i bilen og skulle ind igen, strejkede systemet fuldstændigt. Efter en del forsøg lykkedes det dog endelig at tvinge døren op.
Klokken 15.00 bød hotellet på kaffe og kage, som vi tog med ud i skyggen under de store træer. Efterfølgende trak vi os tilbage til værelset med hver vores bog.
Klokken 18.30 gik vi op til restauranten på første sal, hvor vi skulle finde bord nr. 1. Det viste sig at stå helt nede i enden af den store spisesal, lige over for baren og køkkenet. En flink, ung tjener kom over med vinkortet, men jeg kunne hurtigt informere ham om, at vi skam havde fri vinbar inkluderet under middagen. Det anede han intet om, men han blev hurtigt overbevist, da jeg fremviste mit værdibevis.
Menuen stod på kold ærtesuppe til forret, nakkefilet med kartofler og ærter til hovedret og en luftig citronfromage til dessert. Tjeneren satte hurtigt en flaske hvidvin og en flaske vand på bordet, og jeg fik efterfølgende også bragt en flaske rødvin.
Klokken 20.00 var middagen slut, og vi tog vores fyldte vinglas med ud under fyrretræerne i haven, hvor der var stillet havestole op. Her faldt vi i snak med et andet utrolig flinkt par, som slog sig ned ved vores bord. Vi vendte verdenssituationen indtil klokken 22.30, hvor vi fandt tilbage til værelset og den bløde seng.
Torsdag den 16. juli: Kanalvandring og muslingeskaller
Jeg havde planer om en tidlig svømmetur i hotellets pool klokken 07.00, men da jeg kom derned, var rengøringsholdet i fuld gang, så døren var låst. I stedet søgte jeg tilflugt i motionsrummet, hvor jeg tog 10 benhårde minutter på trappemaskinen, inden jeg måtte kapitulere og tage badet på værelset. Morgenmaden var ikke den helt store kulinariske oplevelse, men vi fik da kaffe, æg, brød og en noget intetsigende ost.
Efter vi havde læst avisen på værelset, kørte vi ned til havnen, parkerede bilen og gik mod Frederik VII’s Kanal. Der skulle angiveligt være adgang til en strand i nærheden, hvor jeg håbede på at kunne bade, men i første omgang gik vi mod Kanalhusene, som i dag fungerer som museum. Vi kiggede os lidt omkring og gik derefter en lang tur langs kanalen – ca. 2 km indtil vi nåede en bro, der førte os over på den anden side. Det var en utrolig varm tur! Kanalen er ret imponerende: 4,4 km lang, 26 meter bred og 3 meter dyb, og det tog i sin tid 400 mand over 5 år at grave den ud tilbage i 1865.
Vi gik den lange vej tilbage på den modsatte side af kanalen, og da vi ramte museet igen, snuppede vi et hvil, og jeg købte en velfortjent is. Derefter gik vi ned til stranden. Her var der en lang betonbro med en trappe for enden, men selve stranden bestod af millioner af knuste muslingeskaller, og vandet var ekstremt lavt, så baderiet blev aflyst.
Vi fortsatte i stedet langs Strandvejen, indtil vi fandt et spisested. Elin ville gerne have en ristet hotdog, men pølserne var først klar et kvarter senere.
I mellemtiden satte vi os på restaurantens udeterrasse med noget koldt at drikke. Der var allerede proppet med mennesker, og mange borde var reserverede. Efter 10 minutter tog vi vores drikkevarer med om i en lille, hyggelig baggård i skyggen, hvor vi nød vores hotdogs.
Da vi havde spist, gik vi langs havnen mod byen, og pludselig spottede Elin Sonja og Aksel! De blev dybt overraskede over at se os her. Efter en hyggelig sludder gik vi videre ind mod byen, hvor Elin ville tjekke en tøj-outlet, men der var ikke lige noget, der faldt i vores smag. I stedet fortsatte vi op til en lille, lokal kirke, hvor der var svalt og behageligt indenfor.
På vejen tilbage til bilen løb vi ind i Sonja og Aksel igen. Det viste sig, at de boede på Løgstør Strandhotel, så vi besluttede at gå med derhen for at få noget koldt at drikke. Elin og jeg fik et velfortjent glas kold hvidvin, Aksel fik en øl, og Sonja snuppede en cola i den behagelige skygge uden for hotellet.
Da vi havde taget afsked, kørte vi tilbage til vores eget hotel. I receptionen fik jeg endelig talt med personalet om vores “frie vinmenu”, som åbenbart ikke var blevet registreret korrekt i deres system – men det blev fikset på stedet! Derefter skyndte jeg mig ned til svømmebassinet for en tiltrængt svømmetur efterfulgt af en tur i det varme spabad. Vi rundede eftermiddagen af med kaffe og kage under fyrretræerne.
Til aften fik vi tildelt bord nr. 39. En stor, venlig tjener viste os hen til det, men da det stod helt op ad den travle gang, spurgte jeg, om vi kunne flytte. Det var heldigvis ikke noget problem, og vi fik et meget bedre bord inde ved væggen. I dag skulle vi selv hente drikkevarer fra et stort tag-selv-bord, hvor flasker med vin, øl og sodavand lå på køl i store iskurve.
Menuen stod på røget svinemørbrad med salat og en lille gul tomat til forret, saftig kalkun med flødekartofler og et stykke dampet blomkål til hovedret, og en god dessert til at slutte af på. Ved 20-tiden trak vi igen ud i haven under fyrretræerne, og kort efter dukkede parret fra i går op og gjorde os selskab. Efter endnu en omgang god snak fandt vi sengen.
Fredag den 17. juli: Kursen mod Kolding
Jeg vågnede og stod op ved 7-tiden, og lidt i 8 gik vi op for at spise morgenmad. Det var allerede utrolig varmt udenfor fra morgenstunden. Da morgenmaden var indtaget, fik vi pakket de sidste ting i bilen, tjekkede ud og vendte snuden hjemad lidt i 9.
Turen sydover gik fuldstændig glat, og vi kunne låse os ind i vores eget hus i Kolding lidt i 14 – trætte, fyldt med gode minder og mætte af fantastiske sommeroplevelser.